Åbent atelier workshop:

Hvem: Alle, begyndere som øvede, som har lyst til at hygge med at tegne, sammen med andre.

Alder: +18

Pris: 350,- kr

Holdstørrelse:

Der er maximum 7 personer på holdet. Så har vi god plads og jeg har god mulighed for individuel vejledning.

Vi er minimum 3 personer på holdet. Er der kun 1 eller to tilmeldte, bliver værkstedet aflyst og du får mulighed for at enten få pengene tilbage (undtagen det gebyr billetto tager), eller tilmelde dig et andet tilsvarende hold.

Hvor:

I mit atelier på Guldborgvej 14, Kælderen, 2000 Frederiksberg

Kommende datoer:

  • Onsdag den 21/11-2018 kl. 19-21

Tilmelding: https://billetto.dk/e/abent-atelier-workshop-billetter-316236

  •  

Koncept:

Hver åbent atelier workshop starter med en opgave eller øvelse, man kan vælge at arbejde ud fra, derefter kan man enten vælge at arbejde videre med aftenens tema eller et frit tema. Man kan også bare arbejde med det frie tema fra start eller tage noget med, man har været i gang med derhjemme og måske er gået i stå med, eller har brug for lidt indspark eller motivation for at komme videre med.

Materialerne og emnerne for den åbne opgave eller øvelse vil primært være indenfor kategorierne tegning eller akvarel.

Pointen er mest af alt, at vi skal hygge os med at skabe noget i selskab med andre, samtidig med at vi får flere kompetencer og mere erfaring i forhold til at tegne eller male. Desuden vil jeg stå til rådighed med råd og vejledning, samt evt hjælpe med at sætte mål og udfordringer, hvis dette ønskes.

Forplejning: Jeg sørger for te, kaffe og vand.

Materialer: Jeg har materialer til rådighed, som kan benyttes, men lærreder og større stykker papir bedes man selv sørge for at have med. Man er selvfølgelig, i det hele taget, meget velkommen til at tage sine egne materialer med.