Akvarel endagskursus.

Hvem: Alle niveauer hjerteligt velkomne! 

Alder: +16 

Tid: 10.00-16.00

Pris

  • 1050,- kr, hvis du selv medbringer alle materialer. (Se info nederst)
  • 1250,- kr, hvis du skal have en blok akvarelpapir samt låne pensler og akvarelmaling.

Holdstørrelse:

Der er maximum 7 personer på holdet. Så har vi god plads og jeg har god mulighed for at give Jer individuel vejledning.

Vi er minimum 3 personer på holdet. Er der kun 1 eller to tilmeldte, bliver kurset aflyst og du får mulighed for at enten få pengene tilbage, eller melde dig på et andet tilsvarende hold.

Hvor: I mit atelier, Guldborgvej 14, kælderen, 2000 Frederiksberg

Kommende datoer:

  • Den 10/11-2018 kl. 10-16. Denne gang efterårets farver.

Selve kurset:

Om formiddagen undersøger vi farver. Vi skal f.eks. lære lidt om at blande farver og lære vores egen farvepalet at kende. Vi får "farvefantasien" igang med en øvelse og runder lidt om farvelag i akvarellen og hvordan man bygger den op. Hvis vi når det, kigger vi også på hvordan, man kan blande andre typer farver og materialer sammen med akvarellen, for at få andre effekter.

Jeg vil jeg have lidt forskelligt billedmateriale med til Jer samt evt. naturmaterialer og kigge på. 

Vi taler lidt om komposition og billedopbygning og så er det ellers tid til at I fordyber Jer i Jeres malerier. Jeg vil være til jeres fulde rådighed til individuel sparing og hjælp.

Ind imellem bliver der lagt et par mindre pauser, samt en frokostpause på ca. 1/2 time. 

Forplejning:

Jeg sørger for te, kaffe og vand, samt lidt frugt og snacks. Til frokost bedes du selv medbringe en madpakke samt evt. andet at drikke. Vi har desværre ikke et køleskab eller køkken.

Materialer:

Først de tre vigtigste!

Akvarelmaling: Jeg anbefaler, at du investerer i en god akvarelmaling fra start med en klassisk farvepalet. F.eks. "Windsor & Newton-Cotman 12 stk". Det er sjovere og nemmere at få en god maleoplevelse med ordenlige materialer, lad derfor være med at købe børnefarver eller lignende, find i stedet materialer i såkaldt studie- eller professionel kvalitet hos en forhandler af kunstnermaterialer. 

Akvarelpapir: Jeg anbefaler akvarelblokke, der er limet rundt rundt om kanten af blokken, så det ikke bølger op, mens du maler. Størrelsen på papiret må meget gerne være A3 eller deromkring. Papiret skal være mindst 200 g/m2 og gerne tykkere. Hvis du har det, så tag evt. en tegneplade med til A3 papir, samt en rulle malertape, så vil du have mulighed for at arbejde på flere malerier ad gangen. 

Pensler: Jeg anbefaler, at du investerer i et par gode akvarelpensler, dvs. pensler med børster af mårhår. Som minimum bør du have en lille og en mellem størrelse mårhårspensel, samt en bred pensel (behøver ikke være mårhår, men skal ikke være stive hår, som f.eks. svinebørster.) 

Du kan også få en blok akvarelpapir og låne maling og pensler af mig, men så koster det ekstra 200 kr for materialer, som skrevet ovenfor under pris.

Husk dertil:

  • 1 blyant (HB eller 2B)
  • Evt. blandebakke (Sådan én hvid plastikbakke med inddelte rum)
  • Evt. dit eget bæger, glas eller kop til vand til penslerne.

Er du i tvivl om noget? Skriv hjertens gerne på email: lisbeth_t@live.dk eller ring på tlf. 2612 2713! :) 

 

Tilmelding: Følg link herunder