Tegning Endagskursus

Tegnekursus, lær at tegne, tegneskole, stilleben, tegn, blyant, blyantstegninger, grafit, tegn det du ser,

Tegning Endagskursus

Kommende datoer for "Frihåndstegning & Stilleben":

Dato er på vej!

Hvem: Kurset er mest til begyndere og let øvede, men alle er velkomne!

Alder: +16

Tid: 9.00-16.00

Pris: 1150,- kr inklusive materialer!

 

Holdstørrelse:

Der er maximum 7 personer på holdet. Så har vi god plads og jeg har god mulighed for individuel vejledning.

Vi er minimum 3 personer på holdet. Er der kun 1 eller to tilmeldte, bliver kurset aflyst og du får mulighed for at enten få pengene tilbage, eller melde dig på et andet tilsvarende hold.

Hvor:

I mit atelier på Guldborgvej 14, Kælderen, 2000 Frederiksberg

Hvad:

Alle kan lære at tegne! I skal lære at tegne, det I ser. Jeg vil fortælle jer om, hvordan I kan komme til det. Vi kommer bl.a. rundt om hjernen, og hvordan vi kan “snyde” den til at flytte Jer fra barne-tegninger eller pindemænd, til noget der ligner, og med øvelse, noget der virkeligt ser ud som.

Vi laver forskellige øvelser og I får nogle redskaber til hvordan I kan arbejde med frihåndstegning.

Til sidst får I mulighed for at arbejde med simple eller mere komplicerede stillebens, alt efter hvor meget udfordring I har lyst til. Jeg vil være til jeres fulde rådighed til individuel sparring og hjælp.

Ind imellem bliver der lagt et par mindre pauser, samt en frokostpause på ca. 1/2 time.

(PS. Stilleben betyder på tysk "stille liv", det er også kaldet nature morte, "død natur" på fransk. Det er en foto- og malerteknisk stilart, der viser opsætninger af livløse genstande – oftest smukt dækkede borde eller blomster.

Forplejning:

Jeg sørger for te, kaffe og vand, samt lidt frugt og snacks. Til frokost bedes du selv medbringe egen madpakke samt evt. andet at drikke. Vi har desværre ikke et køleskab.

Materialer:

Kurset er inklusive materialer.